Har du brug for en ide til et personalearrangement i virksomheden eller med vennegruppen, tøseaftenen, netværksgruppen eller andet, så se her:
Den livsstil mange af os fører i dag, giver inflammationer, hvilket vil sige betændelsestilstande i kroppen, der opstår som reaktion på noget, som irriterer eller aktiverer immunforsvaret. Disse inflammationer kan være svære at bekæmpe pga. den kost vi spiser, mangel på søvn, mængden af motion og stress. I starten reagerer kroppen med utilpashed, sure opstød, hovedpine, træthed, mindre energi, fordøjelsesproblemer m.m. Med tiden kan det udvikle sig og blive til livsstilssygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, allergi, gigt, demens og meget mere.
En antiinflammatorisk kost er en sund måde at ændre på denne tilstand. Ved at spise en kost, hvor mængden af antiinflammatorisk mad øges, kan man opnå resultater som viser mindre fedt i blodet, lavere kolesterol, lavere blodtryk og mindre inflammation.
Denne dag/aften vil vi gennemgå de fødevarer som har antiinflammatorisk effekt. Vi vil snakke om, hvilke fødevarer man bør reducere, og hvordan de gør skade på kroppen. I vil blive udrustet med en viden, så I fremover kan vælge den antiinflammatoriske basiskost.
Vi vil også lave og spise noget mad sammen, som selvfølgelig er antiinflammatorisk
Hvis det er noget for jer, så gør I følgende:
I finder et passende køkken. Det kan være privat eller noget i lejer. Jeg sørger for oplæg om antiinflammatorisk kost, madplan, opskrifter og indkøb.
Varighed ca. 4 timer.
Pris ved max. 12 deltagere
Kr. 3.900,00
inkl. mad.
Hvis I bor udenfor Struer kommune, tillægges statens takst for kørselsgodtgørelse på 3,52 kr pr. km.
Pris ved max. 12 deltagere
Kr. 3.900,00
inkl. mad.
Hvis I bor udenfor Struer kommune, tillægges statens takst for kørselsgodtgørelse på 3,52 kr pr. km.
Fermentering betyder “at gære”. Det er en metode, hvormed man kan konservere og opbevare mad på. Det har eksisteret i næsten alle tider og kulturer. Herhjemme kender vi det mest fra surdej, yoghurt, ost, vin og øl.
Grunden til at vi skal fermentere, er fordi der i fermenteringsprocessen dannes gode og sunde mælkesyrebakterier, som er meget gavnlige for vores tarme.
Fermenteringen denne dag handler om at fermentere grønsager. Surkål er f.eks. fermenteret hvidkål. Det vi skal lave denne dag, minder om surkål, bare mere spændende.
Hvis det er noget for jer, så gør i følgende:
I finder et passende køkken. Det kan være privat eller noget i lejer. I kontakter mig og jeg sørger for oplæg om tarmen og fermentering samt opskrifter og indkøb.
Varighed 3 timer.,
Pris ved max. 12 deltagere
Kr. 3.900,00
inkl. materialer til fermentering.
Hvis I bor udenfor Struer kommune, tillægges statens takst for kørselsgodtgørelse på 3,52 kr pr. km.